Spurvehøg vs. Løvsanger – En fødekædeleg
Det er forår, og der er godt gang i fuglestemmerne. Løvsangerne er kommet tilbage fra Afrika og skal yngle, men det er ikke uden fare. Rovfuglene skal også have mad på bordet!
I denne lille fødekædeleg handler det om at overleve! Uanset om man er en lille løvsanger eller en hurtig spurvehøg. Legen henvender sig til de, der har lidt større grupper af børn med, f.eks. friluftsforeninger.
Antal deltagere: Minimum 12. Maksimum 35.
Forberedelser og materialer:
Kortene er vedlagt som PDF-filer nedenfor. I skal bruge 30 løvsangere, 6 skader og 6 spurvehøge. Brug desuden et reb, som lægges i en cirkel på jorden som duehøgens rede. Ca. 50 meter væk fra ”duehøgereden” placeres en tom spand, som er løvsangernes rede. Midt imellem de to reder placeres en spand med ca. 100 småsten i. Stenene symboliserer edderkopper – løvsangerens føde.
Regler
4 børn placeres i rebcirklen. De er nu duehøgeunger og får et duehøgkort. De bliver i reden gennem hele spillet, medmindre de bliver taget af en skade.
2 børn er duehøge-forældre og skal fange så mange løvsangere til ungerne som muligt. De starter ved duehøgereden.
Resten af børnene starter som løvsangere ved deres rede (den tomme spand), og skal fange så mange edderkopper som muligt.
Den voksne står lidt væk i kanten af banen med de resterende kort (skaderne og de resterende løvsangerkort).
Når I fløjter legen i gang, skal alle løvsangere løbe mellem spanden med edderkopper (sten) og deres rede.
De må kun tage én edderkop ad gangen (fortæl dem at løvsangeren kun har plads til én edderkop i næbbet).
Duehøgeforældrene skal prøve at fange løvsangerne, når de er ude og fange edderkopper. Hvis en løvsanger fanges, gives kortet til duehøgen, som flyver tilbage til reden og afleverer løvsangerkortet til én af ungerne.
Løvsangeren flyver derefter hen til den voksne og får et nyt kort. Det kan enten være en løvsanger eller en skade.
De børn, der bliver til skader, skal forsøge at nå hen til reden med duehøgeungerne uden at blive fanget af forældrene først. Bliver en skade fanget af duehøgeforældrene, får barnet et nyt kort hos den voksne. Hvis en skade når frem til reden og rører en duehøgeunge, dør ungen og forlader reden. Barnet, der var duehøgeunge, transformeres om til en løvsanger og får et kort af den voksne.
Duehøgeungerne kan fodres både med løvsangere og skader.
For at overleve skal duehøgeungerne have mindst 5 løvsangere/skader hver for at overleve ved slutningen.
Hvis en duehøgeunge fanges af en skade, må han / hun ikke aflevere eventuelle kort til sine søskende. De skal afleveres til den voksne. Duehøge-ungerne må heller ikke fordele kortene imellem sig under legen. Den unge, der får kortet fra forældrene, skal beholde det.
I løvsanger-reden fortæller den voksne inden start, at der er 10 (usynlige) unger, der mindst skal have 10 edderkopper hver for at overleve – dvs. 100 edderkopper i alt hvis alle unger skal overleve, når spillet er slut.
Der er ikke ”helle” for løvsangerne nogen steder.
Legen kan fløjtes af, når man ønsker. Men omkring 20 min. er ofte hensigtsmæssigt. Legen stopper også, hvis alle edderkopper er bragt til løvsangerreden, eller hvis alle fire duehøgeunger er taget af skader.
Afslutning
Alle samles ved spurvehøgereden. Løvsangerreden (spanden) bringes med. Først tæller børnene hvor mange edderkopper, der var indsamlet og udregner hvor mange unger, der overlevede (f.eks. 27 edderkopper = 2 overlevende unger eller 78 edderkopper = 7 unger). Dernæst tælles hvor mange duehøgeunger, der overlevede dagen (legen). Unger med mindst 5 løvsanger / skadekort har overlevet, de andre døde.
Tal med børnene om, hvad strategien var for spurvehøgene mht. fordeling af maden til ungerne. Blev kortene fordelt ligeligt mellem ungerne, eller satsede de på én unge først, inden andre fik?
Man regner med, at kun ca. én ud af ti løvsangere overlever deres første år. Det er i naturen meget almindeligt, at ikke alle unger når at blive flyvefærdige. Desuden skal de efterfølgende på en lang rejse til Afrika og tilbage igen, hvor yderligere mange mister livet.