Rejsekort

Hvor flyver fuglene hen? I denne leg skal I på et kort flytte fuglene hen til det sted, de rejser til.

Materialer: Fuglebog/Ipad, farveblyanter, papir, saks, små pinde og DOF’s artsside over Danmarks Fugle.

Når det bliver efterår, forlader fuglene deres sommerkvarterer, men hvor flyver de egentlig hen? Og hvilken vej flyver de? Flyver de over land, eller flyver de langs kysten?

Lær børnene om fuglenes trækruter ved at lade dem følge ruterne på et verdenskort, som de selv er med at lave. Det kan tegnes i sandet på stranden, i sandkassen derhjemme – eller blot på et stykke papir.

Bed børnene om at udvælge nogle fugle, som de skal tegne. Det kan eksempelvis være islandsk ryle, havterne, gærdesanger, blåhals, sodfarvet skråpe, fuglekonge, solsort, landsvale, hvepsevåge, ride, gransanger og løvsanger.

 

Find billeder af fuglene, gerne fra en fuglebog eller på en iPad, som børnene kan tegne efter. Fuglene tegnes let ved at lægge et hvidt papir ovenpå iPad’en, hvorefter man forsigtigt tegner fuglen op. Herefter kan den farvelægges efter billedet. Til slut kan man klistre tegningen på en pind, som kan sættes ned i sandet på stranden eller i sandkassen.

Når børnene er færdige med at lave fuglene, placeres de i deres sommerkvarterer på verdenskortet. Herefter vælger man en fugl, som skal flyttes hen til vinterkvarteret ved at følge dens trækrute enten over vand eller land, alt efter om det er en landfugl eller en vandfugl. Som hjælp kan I søge arterne frem på DOF’s artsside over Danmarks Fugle og hurtigt læse jer frem til, hvor de forskellige arter flyver hen.

Aktiviteten kan også laves om foråret – så er det bare den modsatte vej, fuglene skal.

 

Børnene lejer Rejsekort med Naturvejlederen på stranden.