Husskaden

Husskaden er på flere måder en ret speciel fugl. Den hører til gruppen af kragefugle, som typisk er sorte og grå. Husskaden er derimod sort og hvid med en lang blålig hale. Som de andre kragefugle er husskaden blandt de klogeste fugle i den danske natur. Ligesom hættemågen lever den af næsten alt, den kan finde, lige fra fugleunger og æg til brød og bær. Mange tror, at husskaden udgør en trussel for andre fugle og dyr, fordi den kan finde på at spise deres æg og unger. Undersøgelser har dog vist, at det ikke er tilfældet. Det er derfor lidt uretfærdigt, at den har fået det navn, den har, for den er virkelig flot og karismatisk!

Fun fact: Vidste du godt, at husskadens rede er en stor rund kugle af grene?

 

Fem hurtige om husskaden

  • Vingefang: 52-60 cm.
  • Længde: 46 cm.
  • Vægt: 200-250 gram
  • Kuldstørrelse: 5-7 æg
  • Alder: Op til 11 år

Lyt til husskaden kalde. Den har ligesom sin fætter alliken en lidt metallisk stemme

Fuglestratego

I Fuglestratego kan det være, du selv bliver en husskade. Leg det sammen med din klasse eller venner.

Den smukke husskade med den lange hale. De mørke fjer glimter i enten blå, grøn eller lilla, alt efter hvordan lyset falder. Foto: Ulrik Bruun