Skarv Bingo



Få pladen fugl med skarverne!

Skarverne yngler i kolonier, og de bygger reder enten i buske / træer eller på jorden. Rederne er ganske store, og de består hovedsageligt af tang og grene, men med det meget plastik i havene kan man ofte se en hel del plast flettet ind i reden. I en skarvkoloni er der masser af liv og lyde, når skarverne kommunikerer med hinanden. Forældrene fanger småfisk, som de gylper op til ungerne. Skarvens fjer er ikke så vandskyende som hos ænder, og fjerdragten bliver derfor våd, når de svømmer. Derfor kan skarverne ofte ses ”hænge til tørre”, når de spreder vingerne ud i solen. Skarverne ankommer typisk til kolonierne i marts, og får unger på vingerne i juni. Besøg en af de danske skarvkolonier i denne periode. Oplev livet i kolonien og spil Skarv Bingo med børnene. Kan I få pladen fuld?

På kortet kan du se, hvor i Danmark der er skarvkolonier (2020). De findes endda midt i København (Sortedamssøen). Man kan også tage til en havn i stedet, hvor der ofte holder skarver til. Selvom de ikke yngler der, har I stadig mulighed for at vinge mange typer adfærd af på pladen.

Print spillepladen og ta’ med:

Live-sending hvor der spilles Skarvbingo med Skagen Fuglestation
Se om du kan få pladen fugl!