Lær “Birder-sproget”



Fuglekiggere bruger ofte nogle sjove ord og ret seje udtryk. Her kan du lære de mest brugte.

Som fuglekigger bliver man ofte kaldt en birder, som er det engelske ord for fuglekigger. Når man vil på fugletur, tager man ud i felten (naturen) med sit skop (teleskop). Man kan tage på obs (observere fugle), eller man kan tage på kratlusk (lede efter småfugle i skov og krat). Hvert gang man ser en ny fugl, kan man skrive den på sin liste med årsarter (fugleart man har set i årets løb i Danmark).

Nogle gange har man en target art (en art man rigtigt gerne vil finde på turen), eller man er måske ligefrem ude at twitche (villig til at rejse langt for at se en sjælden fugl). Hvis man er så heldig at se den, får man et hit (ser en sjælden fugl). Eller måske endda en ædelart (hvis man selv finder og bestemmer en fugleart).

Når der er birdrace (konkurrence hvor det gælder om at se flest fuglearter), gælder det om at finde flest arter. Her kan man blandt andet lede blandt rastende (hvileperioder under træk) og fouragerende (leder efter føde) fugle.

Tag selv ud i felten med dit skop og se, om du kan finde nogle af nedenstående target arter.