Fjersamling



Når du går en tur på stranden, i skoven eller andre steder i naturen, finder du ofte en fjer. Har du nogensinde tænkt over, hvilken fugl fjeren stammer fra? Eller måske hvor på fuglen fjeren har siddet?

Med lidt viden om fuglenes fysiologi samt ved at undersøge fjerens farve og størrelse kan du finde ud af begge dele. Du kan finde hjælpe i bogen Tracks and Signs og på hjemmesiden Featherbase.

Brug et fotoalbum i bogform eller et hæfte, hvor I kan gemme de fjer i finder. Hvis I finder ud af hvilke arter fjerene stammer fra eller hvor på fuglen fjeren har siddet kan I notere det i albummet.

  • Kig grundigt på fjeren – er det mon en halefjer, eller er den fra fuglens krop eller vinge?
  • Hvis det er fra vingen, undersøg ved hjælp af nedenstående billede, hvor på fuglens vinge fjeren kan have siddet
  • Tænk over, hvilken fugleart fjeren kan have tilhørt ved at kigge på fjerens farve og størrelse
  • Tjek i bogen eller på internettet om det stemmer overens med den tiltænkte fugleart